Kommunikation og samarbejde er grundlæggende for det at være menneske og centrale i vores privat- og arbejdsliv. De er både centrale, når de bringer os derhen, hvor vi ønsker at være, og når de ikke gør. Vores måde at kommunikere på bestemmer, til en vis grad, hvordan vi lever vores liv og dermed også, hvem, vi er.
Vi kan ikke vælge at lade være med at kommunikere og vi kan ikke undlade at være i relation. Vi er grundlæggende sociale væsener. Vores måde at være i relation afhænger af, hvem, vi er i relation til, herunder forholdets karakter af lighed og ulighed (og konteksten i bredere forstand f.eks. om vi er i refleksionens, æstetikkens eller handlingens domæne).
Dette gælder også måden vi håndterer konflikter og rummer uenigheder på. Er vi i stand til at lytte med respekt og forstå og anerkende hinandens perspektiver og ønsker? Hvad er det, der evt. reducerer kvaliteten af vores kommunikation og samarbejde?
Ved bl.a. at undersøge og forholde os til begrænsninger og muligheder ved vores kommunikationsmønstre, kan vores måde at samarbejde og kommunikere på blive både tydeligere og mere nærverende og livsgivende.
Dette kan ofte med fordel undersøges, arbejdes med og trænes i samtalerummet og i livet udenfor dette.