Langvarige følger efter en hjernerystelse (PCS), forstås bedst indenfor en biopsykosocial forståelsesramme. PCS forudsætter et fysisk traume (hjernerystelsen) og dermed en biologisk påvirkning, der både direkte og indirekte får betydning for den ramtes tanker og følelser og sociale liv, herunder evnen til at arbejde og engagere sig i fællesskaber med andre.
Det mest centrale symptom er som oftest hjernetrætheden dvs. at den PCS-ramte oplever en markant nedsat energi. Energitabet kan her sammenlignes med et batteri, der pludselig løber helt tomt for strøm og hvor det tager længere tid at lade op igen (regenerere og restituere) end man er vandt til.
Dette lave energiniveau har konsekvenser for det mentale funktionsniveau, herunder koncentration, hukommelse, at kunne samle sig nok til at træffe vanskelige beslutninger, planlægge mv. Denne sammenhæng mellem energi og tænkning er bl.a. beskrevet i den kognitive pyramide.
For at hjælpe den PCS-ramte vil det være vigtigt med en struktureret genoptræningsplan, der kan være med til at skabe den afgørene balance mellem aktivitet og hvile.
PCS er en usynlig lidelse, hvorfor det kan være vanskeligt for andre at forstå, hvorfor den ramte ikke kan det, de plejer at kunne eller som er normalt at kunne. Det kan også være vanskeligt selv at acceptere dette og det er almindeligt at den ramte oplever at have mistet både sit liv og sig selv.
Samtaleterapi kan ofte med fordel indgå som en vigtig del af behandlingen af PCS.
Jeg har bred erfaring med behandling og genoptræning efter hjernerystelse og kan hjælpe i alle dens forskellige faser. Jeg har desuden også selv erfaring med langvarige følger efter hjernerystelse.