Omkring hver 5.-6. dansker oplever depressive symptomer i løbet af livet. Depression viser sig med forskellig styrke, men kendetegnes typisk ved sænket stemningsleje og tristhed, manglende interesse og glæde ved det, man plejer at holde af, og et lavere energiniveau med øget træthed.
Dertil kommer ofte lavere selvværd, dårlig samvittighed og skyldfølelse, uro eller rastløshed, søvnproblemer, ændret appetit, mindre lyst til sex og svækket koncentration og hukommelse. De kognitive funktioner vender som regel tilbage, når depressionen letter. Mange oplever også tanker om, at livet ikke er værd at leve. Har du sådanne tanker, skal du søge hjælp – hos din læge, hos mig eller på en akuttelefon.
Når vi taler om depression her, er det i klinisk forstand en unipolær depression. Den har en tendens til at vende tilbage, og risikoen stiger med hver episode: efter den første depression er risikoen for en ny over halvtreds procent, og efter den anden eller tredje er den betydeligt højere. Netop derfor er det vigtigt ikke kun at komme ud af den aktuelle depression, men også at lære, hvordan man selv kan gribe ind tidligere en anden gang.
Hvorfor samtaleterapi
Der er god grund til at bruge samtaleterapi mod depression. Den giver nye måder at håndtere sine vanskeligheder på og udvider handlemulighederne. Ved medicinsk behandling alene lærer man ikke at håndtere eventuelle fremtidige perioder. Dertil kommer, at samtaleterapi kan mindske risikoen for tilbagefald, fordi det, man lærer undervejs, bliver ved med at være til rådighed bagefter.
Grublen som motor
Ved depression er grublen (ruminering) ofte motoren, der holder nedtryktheden ved lige: timevis af “hvorfor har jeg det sådan?”, “hvad er der galt med mig?”, “hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?”. Det føles som et forsøg på at løse problemet, men i praksis uddyber det tristheden og trætheden.
I metakognitiv terapi (MCT) lærer du at genkende grubleriet, når det starter, og at lade det ligge i stedet for at følge det. For mange er det første gang, de erfarer, at grublen er noget, de gør – og dermed noget, de kan holde op med. Metakognitiv terapi er veldokumenteret ved depression. Hvor det giver mening, kan behandlingen suppleres med ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som træner evnen til at rumme ubehag og handle efter sine værdier. Fysisk aktivitet og bevægelse kan ofte med fordel indgå som en del af behandlingen.
