Angst er en grundfølelse, der sætter kroppen i alarmberedskab. Opmærksomheden skærpes mod trusler, og kroppen gøres klar til at fryse, flygte eller kæmpe. Vi kan opleve at blive stive af skræk, at ville væk, eller at blive vrede og irritable. Som akut reaktion er angst hensigtsmæssig – den har hjulpet mennesket med at overleve. Den bliver først et problem, når alarmen ikke slukker igen: når bekymring, katastrofetanker og konstant skanning efter farer holder beredskabet kørende, længe efter at faren er ovre.

Angst ledsages ofte af koncentrationsbesvær, uro, hjertebanken, åndenød, svimmelhed og en oplevelse af ikke helt at kunne få fat om virkeligheden. Mange begynder også at undgå de situationer, der vækker angsten, og at bruge en række indre strategier for at føle sig sikre. På kort sigt giver det ro. På langt sigt holder det angsten ved lige, fordi man aldrig får erfaringen af, at det, man frygter, sjældent sker – eller kan bæres, hvis det gør.

Angstformer

De fleste, der søger hjælp, leder efter noget mere præcist end “angst”. Jeg behandler de almindelige angstlidelser:

  • Generaliseret angst – vedvarende, altomfattende bekymring om hverdagens mange mulige ulykker.
  • Socialangst – frygt for andres vurdering, for at gøre noget pinligt eller virke utilstrækkelig.
  • Panikangst – pludselige, voldsomme angstanfald, ofte med stærke kropslige symptomer og frygt for, at der er noget galt med hjertet eller vejrtrækningen.
  • Helbredsangst – tilbagevendende frygt for at fejle noget alvorligt, med kropsovervågning, tjekkeadfærd og søgning efter forsikring.
  • Fobier – afgrænset, intens angst for bestemte situationer eller ting.

Behandlingen

Min primære metode er metakognitiv terapi (MCT), som er veldokumenteret ved angstlidelser. I MCT arbejder vi ikke med at overbevise dig om, at der ikke er noget at frygte, og vi bruger ikke tid på at diskutere, om dine bekymringer er sande. Vi arbejder i stedet med det, der holder angsten kørende: bekymring, trusselmonitorering og de sikringsstrategier, du bruger for at dæmpe uroen.

Du træner at opdage disse processer, når de sætter i gang, og at lade dem falde til ro i stedet for at deltage i dem. Målet er at genvinde kontrollen over, hvor din opmærksomhed er, så angsten ikke længere bestemmer, hvad du kan og ikke kan. For mange er det en ny og befriende erfaring, at bekymring er noget, man gør – og dermed noget, man kan lade være med.

Den metakognitive model ved angst: triggeren aktiverer de metakognitive overbevisninger, som aktiverer CAS og holder angsten ved lige