Kriser og tab er livsvilkår. Det er det i livet, der har værdi for os, der gør ondt at miste. Krisen kan opstå fordi vi har tabt noget, vi allerede har som f.eks. en person, der står os nær eller vores evne til at arbejde, men den kan også opstå fordi vi oplever at mangle noget eller ikke realisere os selv, som vi ønsker, hvilket f.eks. kan være tilfældet, ved barnløshed, kronisk sygdom eller fordi man aldrig mødte den ægtefælle, man ønskede sig.
At komme gennem krisen eller sorgen er en omstillingsproces, der kræver ro, tid og energi. Vi skal her omstille livet ift. det tabte, forene os med nye livsvilkår og venne os til og integrere tabet i hverdagslivet og i vores selvforståelse.
Denne opgave kan undertiden belaste os så meget, at vi bliver overvældet af kronisk stress, angst og/eller depression. Disse kan tage den energi vi skulle have brugt på at omstille os til vores nye livsvilkår. Den naturlige sorgprocess forhindres undertiden af komplicerede omstændigheder som f.eks. flere dødsfald indenfor kort tid, tab af arbejde samtidig med, at den ramte står overfor andre livskriser.
Her kan sorgarbejde med en psykolog være en hjælp. Der kan hjælpes med at følelsesregulere, eksponering og arbejde med det som undgås, fortrydelser og uafsluttde følelser samt at genfinde lysten til livet.
Målet med sorgarbejdet er at integrere fortiden så den kriseramte gradvist kan genvinde sin evne til igen at orientere sig i og leve livet.
Jeg benytter mig bl.a. af ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og eksistentiel terapi i forbindelse med sorgarbejdet.