Et metakognitivt forløb er struktureret og relativt kort og følger en fast rækkefølge med mindre variationer. Adrian Wells, der har udviklet metoden, beskriver det på følgende måde:
Kortlægningen og teknikkerne kommer først, så går forløbet dybere ind i de metakognitive overbevisninger, og til sidst rundes det af med tilbagefaldsforebyggelse.
Afkoblet opmærksomhed
Afkoblet opmærksomhed (detached mindfulness, DM) er den centrale færdighed, og den består af to ting på én gang: at lægge mærke til tanken, og at lade være med at gøre noget ved den. Det er hverken afslapning, accept eller positiv tænkning, og det er udtrykkeligt ikke tankeundertrykkelse: tanken skal ikke væk, den skal have lov at være der uden at du gør noget ved den, uden at du besvarer den, bekæmper eller undersøger den. Dertil kommer en oplevelsesmæssig side, som er vanskeligere at beskrive end at prøve: At blive bedre til at adskille tanken, verden og dig selv fra hinanden så det bliver tydeligt, at tanken er forskellig fra dig og verden og at du har mulighed for at lade den være.
Teknikkerne læres i samtalen, hvor vi prøver dem sammen første gang, og de øves derhjemme mellem gangene, så de er til rådighed, når du har brug for dem. Opmærksomhedstræningen er en daglig øvelse, mens de øvrige bruges, når situationen opstår.
Bekymringsudsættelse
Bekymringerne og især triggertankerne registreres, afkobles og udsættes til et aftalt tidsrum senere på dagen.
At lade triggertanken være betyder, at du lærer ikke at lade dig opsluge af bekymringen eller at undertrykke den. I stedet afkobler du dig fra tanken og oplever den, som den er, en tanke. Det er din tanke, men du er ikke tanken og tanken er heller ikke virkeligheden.
I den udstrækning bekymringsudsættelsen lykkes er den et direkte bevis imod den metakognitive overbevisning om, at bekymringen ikke kan stoppes.
Opmærksomhedstræning
Opmærksomhedstræning (attention training technique, ATT) er en øvelse på omkring tolv minutter, hvor du arbejder med lyde i rummet: cirka fem minutter med at holde opmærksomheden på én lyd ad gangen, fem minutter med hurtige skift mellem dem, og to minutter, hvor du forsøger at rumme flere lyde samtidig (Wells, 2009, kap. 4).
Øvelsen er bygget til at belaste opmærksomheden, og det er meningen. Den skal ikke fjerne tanker eller skabe ro, og tanker og følelser, der melder sig undervejs, skal netop ikke standses. Det, der trænes, er evnen til at flytte opmærksomheden efter eget valg i stedet for at få den trukket derhen, hvor uroen er.
Adfærdseksperimenter
Et adfærdseksperiment er en aftalt prøve på, om det, du tror om din egen tænkning, faktisk holder. Tror du, at bekymringen kan løbe løbsk, hvis du ikke griber ind, afprøver vi det ved bevidst at forsøge at miste kontrollen over den og se, hvad der sker (Wells, 2009, kap. 6). Tror du, at den er nødvendig for at være forberedt, prøver du en dag uden den og sammenligner.
Sidst i forløbet fylder arbejdet med de positive metakognitive overbevisninger (mod forestillingen om, at bekymring og grublen er nyttige) mere. De er ofte sværere at slippe end de negative, fordi de har fulgt dig længe og har lignet omtanke.
Nye planer og afslutning
Den afsluttende samtale handler om, hvad du gør i stedet. Wells kalder det nye planer for bearbejdning: en konkret plan for, hvad der skal ske, næste gang den udløsende tanke dukker op, skrevet ned og øvet, så den er på plads, inden der bliver brug for den (Wells, 2009, kap. 6). Dertil et kort opsamlende notat, der samler, hvad du har fundet ud af om din egen tænkning, og hvad der skal ske, hvis mønsteret melder sig igen.
Modellen bag behandlingen er beskrevet på siden Den metakognitive model. Fremstillingen her følger Wells, A. (2009). Metacognitive therapy for anxiety and depression. Guilford Press, kapitel 4, 5 og 6.
