Metakognitiv terapi (MCT) er en behandling af stress, angst og depression, der ikke retter sig mod indholdet af dine tanker, men mod måden, du tænker på. Angst og tristhed er almindelige signaler om, at noget er på spil, og de er normalt kortvarige, fordi du håndterer dem og går videre – de bliver først til lidelse, når de trækker ud, og det gør de, fordi du bliver ved med at arbejde videre på tankerne.
Navnet kommer af, at kognition betyder tænkning, og at metakognition er kognition anvendt på kognition, altså det lag, der styrer, overvåger og vurderer tænkningen. De samme toner kan spilles på mange måder, og det er dirigenten, der afgør, hvad der skal træde frem, og hvornår et stykke er spillet færdigt; på samme måde afgør metakognitionen, hvad du retter opmærksomheden mod, og hvornår du er færdig med at tænke over noget. Her ligger også det, du tror om din egen tænkning, for eksempel at det hjælper at tænke en situation igennem en gang til, eller at tankerne ikke kan stoppes, når de først er gået i gang, og det er det lag, terapien arbejder i.
Adrian Wells, der har udviklet metoden, kalder det arbejde det kognitive opmærksomhedssyndrom (cognitive attentional syndrome, CAS), og det består af overtænkning, trusselmonitorering og uhensigtsmæssig coping. Overtænkningen er, at du gennemgår samtalen igen eller regner scenarierne igennem for at tænke dig frem til en løsning, og et par timer senere ikke er kommet nærmere, men er blevet træt. Trusselmonitoreringen er, at du mærker efter i kroppen, om hjertet slår, som det plejer, skanner ansigterne i et lokale for at se, om nogen reagerer forkert på dig, eller tjekker dit humør for at vurdere, om det er ved at gå den gale vej. Og den uhensigtsmæssige coping er de måder, du får ubehaget til at gå væk på, hvor du skubber tanken væk, bliver hjemme i stedet for at tage af sted, søger et hurtigt svar online eller ringer til en, der kan berolige dig, hvilket virker et øjeblik, hvorefter du må gøre det igen.
Mønsteret ser ens ud på tværs af tilstande, og derfor bruges metakognitiv terapi ved både stress, angst, depression, OCD og PTSD.
Metoden er veldokumenteret ved både angst og depression. Metaanalyser af tilsammen flere end tyve kontrollerede forsøg finder god effekt, som holder ved opfølgning.
Et metakognitivt forløb er struktureret og som regel kort. Målet er ikke, at du skal have styr på dine tanker, men at du ikke længere skal bruge dine kræfter på dem.
Hvad der konkret sker i et forløb – de otte trin, teknikkerne og rækkefølgen imellem dem – er beskrevet på siden Forløbet i metakognitiv terapi.
Vil du læse mere om, hvordan modellen hænger sammen, og om hvad der ligger bag den, er den uddybet på siden Den metakognitive model.
