Metakognitiv terapi (MCT) er en psykologisk behandlingsform udviklet af den engelske psykolog Adrian Wells. Den betragtes som en kognitiv terapiform, fordi den, ligesom traditionel kognitiv adfærdsterapi (KAT), hviler på en antagelse om, at psykisk lidelse hænger sammen med forstyrrelser i tænkningen.
Forskellen mellem KAT og MCT ligger i, hvor i tænkningen problemet placeres. KAT arbejder med tankernes indhold og undersøger, om en bestemt antagelse om en selv, andre eller verden er nuanceret og realistisk, med det mål at ændre indholdet. Wells bemærkede imidlertid, at vi godt kan have negative tanker uden at udvikle angst eller depression, og at det afgørende derfor ikke er tankernes indhold, men om vi sidder fast i tankerne og bruger lang tid på dem. MCT retter sig derfor mod vores metakognitioner, det vil sige vores tanker om vores egne tanker og om vores tænkning, for det er dem, der afgør, hvor længe vi bliver hængende i overtænkningen.
Tænker vi noget dårligt om os selv, andre eller verden og retter opmærksomheden væk fra de tanker igen, så har de ikke gjort nogen skade. De gør først skade, når de bliver ved og ved, så vi til sidst oplever at sidde fast i dem, fordi vi hele tiden vender opmærksomheden tilbage til dem.
Det, der holder lidelsen kørende, er ikke tankerne selv, men den måde vi reagerer på dem på. Wells kalder dette reaktionsmønster det kognitive opmærksomhedssyndrom (på engelsk: the cognitive attentional syndrome, CAS) og beskriver det som en bestemt tænkestil, der låser den enkelte fast i langvarige tilstande af ubehag.
Reaktionsmønsteret findes på tværs af diagnoser og drives af metakognitive overbevisninger, altså af antagelser om, hvordan man skal tænke for at forstå, hvad der foregår, og for at håndtere sine problemer. Nogle af dem taler for at gå ind i mønsteret, som ”hvis jeg bekymrer mig, er jeg forberedt”, og de holder overtænkningen i gang. Andre siger, at den ikke står til at standse, som ”jeg kan ikke lade være med at bekymre mig eller styre mine tanker”, og de gør, at man ikke forsøger at tage styringen.
Angst og tristhed er i sig selv almindelige signaler om, at noget er på spil, og de klinger af igen af sig selv hos de fleste. Der opstår først lidelse, når CAS forhindrer den normale bearbejdning i at løbe til ende.
I behandlingen trænes afkoblet opmærksomhed (detached mindfulness, DM), altså at lade tanken være uden at besvare, kæmpe med eller undersøge den. Det er ikke det samme som at aflede sig selv eller skubbe tanken væk, for at gøre dette ville være at gøre noget ved tanken (undertrykkelse).
MCT træner en fleksibel opmærksomhed og evnen til at komme ud af den vedvarende (perseverative) tænkning, den fastlåste overvågning og de mestringsforsøg, der tilsammen udgør CAS, og som både er med til at udvikle og til at fastholde psykisk lidelse.
Et metakognitivt forløb er struktureret og som regel kort. Målet er ikke, at psykologen vejleder klienten i at løse sine problemer, men at klienten selv får overskuddet og friheden tilbage til at gøre det selv.
